PALS - De gode cirkler i skole og SFO


På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager en lille gruppe børn al opmærksomhed, fordi de har en højlydt eller voldsom adfærd. I SFO’en er der en del larm i fællesområderne, og nogle af børnene behandler ikke tingene ordentligt. Genkender du som skoleleder, lærer eller pædagog disse ting fra din hverdag? Så er PALS-modellen måske interessant for dig og dine kolleger.

 

Pædagogiske ståsted


På Højvangskolen tror vi på, at et fælles pædagogisk afsæt, er med til at skabe en tryg og forudsigelig hverdag for børnene, og dermed skabe tryghed og de bedst mulige vilkår for børnenes optimale læring.
Vi har på skolen været PALS skole siden 2008. PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil, og er det fundament vi bygger vores skole på.

Vi arbejder med værdiordene: Tryghed, omsorg og respekt. På Højvangskolen har vi følgende definitioner for begreberne:

Tryghed: Opfør dig sådan at alle er glade.

Ansvar: Gør tingene selv.

Respekt: Alle andre er lige så vigtige som du selv er.

PALS handler kort sagt om hvordan vi er overfor hinanden, børn såvel som voksne.

I PALS er der fokus på barnets ressourcer, og vi arbejder med at tydeliggøre vores positive forventninger til børnene, ligesom vi ønsker at styrke børnenes sociale kompetencer.

Når vi oplever et barn der udviser den forventede adfærd, belønner vi barnet med et ”Godt gjort kort” for eleverne i 0.-5.kl., mens der i 6.-9. kl. anvendes andre tegn. Dette følges op med en konkret besked om, hvad den voksne bemærkede at barnet gjorde godt. Vi forsøger altså at gribe børnene i at gøre noget godt. Den enkelte klasse indsamler kortene/tegnene, og når de har indtjent 20 x elevantal, udløser det en fælles belønning for klassen, f.eks. en halv time i salen, rundbold eller andet.

Ud fra vores værdiord; tryghed, ansvar og respekt, har vi vores gennemgående ”adfærdsmatrix”, som er et redskab til at skabe et trygt læringsmiljø. Denne matrix undervises børnene i, så de ved hvilke forventninger der er til deres adfærd.

Vi skaber en tryg og forudsigelig hverdag for børnene, bl.a. ved at fastsætte konsekvenser der anvendes i den enkelte klasse. Konsekvenser kan være nødvendige, når børnene udviser en adfærd der ikke kan accepteres. En konsekvens kunne f.eks. være en samtale, besked hjem eller time-out.

Vi anvender gode beskeder, som i høj grad handler om, at vi voksne er proaktive, og i stand til at skabe relationer til barnet. Når vi anvender gode beskeder slår vi en harmonisk tone an og fremmer et positivt samspil.

Grundlæggende om PALS


PALS er en dynamisk, helhedsorienteret og inkluderende udviklingsmodel. I al korthed er PALS et evidensbaseret udviklingsprogram, som lægger vægt på klare forventninger og på systematisk at rose og anerkende børnene for at leve op til de gensidige forventninger. Målet er at skabe klare rammer for det faglige og sociale miljø.

Som PALS skole er det hensigten at udvikle, styrke og støtte operationalisering af en positiv, inkluderende og proaktiv læringskultur for hele skolen. PALS tager sit afsæt på en anerkendende platform, hvor positiv involvering, værdsættelse, opmuntring og ros operationaliseres og styrkes i praksis. PALS støtter børnene i at tilegne sig adfærd og kompetencer, der er forudsætning for at kunne klare sig bedst muligt i det samfund de skal agere i. PALS er handlingsbaseret og kulturelt tilpasset den enkelte institution. ´

Med PALS sættes der fokus på hele institutionen frem for det enkelte barn. Det er systemet der skal ændre sig for at barnet kan blive inkluderet. Hele institutionen forpligter sig til at arbejde aktivt med PALS og holde gang i implementeringsprocessen.

PALS fokuserer på:

  • Klare beskeder, ens forventninger og procedurer
  • Anerkendelse, opmuntring og ros
  • Grænsesætning – Milde negative konsekvenser
  • Problemløsning
  • Positiv involvering
  • Regulering af følelser
  • Kortlægning og vurdering af adfærd

Gennem arbejdet med kerneelementerne i PALS, handler det i bund og grund om at gøre os bevidste om, hvad det er, vi forventer os af børnene. Vi skal sikre at børnene ved hvad vi forventer, så de har mulighed for at mestre – i PALS handler det om sociale kompetencer og ikke specifikt om skolefaglig viden. I PALS øver børnene de kompetencer, som vi gerne vil have dem til at lære. Gennem rollespil, filmoptagelser eller andre didaktiske metoder anviser de voksne hvordan forventningerne ser ud. Med andre ord, modellerer vi vores forventninger overfor børnene. På den måde bliver børnene opmuntret, og får mulighed for at tillære sig de ønskede kompetencer, som går fra et ydre mål, sat og styret af de voksne, til en kompetence, der internaliseres i børnene selv.

PALS som metode indeholder forebyggende tiltag, som er for alle børn/unge, mens mere målrettede tiltag igangsættes over for de børn, der udviser særlig problemadfærd eller har specielle behov. Her kan nævnes at der i en periode kan iværksættes en såkaldt ”tjek ind-tjek ud”, hvor barnet støttes i at møde forberedt og undervisningsparat, og evaluerer hvordan det så er gået sammen med en voksen.

PALS er evidensbaseret


Evidensbaseret betyder ikke ”bevist” i absolut forstand, men at tiltag og praksis er teoretisk velfunderet og bygger på den bedste tilgængelige, forskningsbaserede viden eller er empirisk valideret (dvs. at effekter er nøje evalueret, statistisk og praktisk relevans). PALS implementeringen følger retningslinjer fra aktuelt bedste viden for implementering af evidensbaseret praksis og følger derved international implementeringspraksis af SWPBIS - School Wide Positiv Behavior Intervention and Support.

Teoretisk bygger PALS på en lang række internationale teorier om social interaktion, læringsteori og læringsmiljøets kontekstuelle forhold. Læringsmiljøets kontekstuelle faktorer anskues i et socialøkologisk lys med afsæt i den amerikanske psykolog Bronfenbrenners tænkning og forståelse af samspillet i systemer. Antagelsen bag PALS er derfor, at det er systemer, ikke individer, der kan komme i ubalance. Det er derfor ikke konstruktivt med en fejl- og mangeltænkning. I stedet bør man fokusere på positiv adfærd. Derudover bygger modellen på en række strategier for at forebygge eskalerende konflikter i læringsmiljøet .

Nedenstående er en liste over de teorier PALS er bygget på. Fælles for dem er, at adfærd forstås som tillært og dermed kan påvirkes positivt eller negativt:

  • Bronfenbrenner: Udviklingsøkologisk teori
  • Pattersons: Læringsteori for social interaktion
  • Banduras og Dodges: Social - kognitive læringsteori
  • Sampson og Laub: Socialkontrol,
  • Skinner: Operant læringsteori
  • Sroufe og Rutter: Udviklingspsykopatologi
  • Seligmann m.fl.: Positiv psykologi
  • Neuropsykologi

Forventninger/Adfærdsmatrix


På Højvangskolen anvender vi et fælles sprog, der giver en ensretning i den måde vi som professionelle møder børnene på. Det gør f.eks. at alle børn på hele skolen ved hvad det betyder at bruge sin ”indestemme” eller ”at holde hænder og fødder for sig selv”. Vi er bevidste om at vi mødes i en bestemt kontekst her på skolen, som ikke nødvendigvis er magen til den der er i de enkelte børns hjem, ligesom der er stor forskel på de enkelte hjem, fritidsinteresser, familiesammensætninger osv. Derfor er vore fælles sprog et afsæt til at lære børnene hvordan vi ønsker adfærden skal være her på skolen, så der er plads til at alle kan trives og lære mest muligt. Vores adfærdsmatrix er udformet af al personale på skolen, og revideret indenfor de sidste par år.