Sektion 10

Fase 6, 7 og 8

Information


Sektion 10 er Højvangskolens specialafdeling, som har eksisteret siden 1996. I afdelingen findes:


- Fase 6, som er elever fra 5-6. klasse
- Fase 7, som er elever fra 7.-8. klasse
- Fase 8, som er elever fra 9.-10. klasse


Vi holder til i bygningen foran hovedskolen, ved parkeringspladsen. I daglig tale kaldet: ”Sektion 10”
Vi betragter os selv som en helhedsskole. Dette betyder, at pædagoger og lærere er én samlet personalegruppe, som indgår i et tæt samarbejde i de enkelte klasser, men også på tværs af klasserne. Her igennem ønsker vi at tilgodese det enkelte barns læring, trivsel og personlige udvikling. Dette gælder hele dagen, som hos os er fra kl. 7.30 til skoledagens ophør.


Vi har fokus på det alment dannende, herunder at støtte afdelingens elever i processen med at blive selvhjulpne. Det er af stor betydning for den enkelte at have følelsen af, at kunne mestre livets udfordringer i almindelighed.


I Sektion 10 kan du forvente en gruppe professionelle voksne, med en bred og lang erfaring indenfor ADHD-området, der vil tage aktivt og fagligt del i dit barns udvikling.
· Vi bestræber os på at gøre dit barn så dygtigt som muligt.
· Vores intentioner altid er gode.
· Vi tager kontakt til dig, når det er nødvendigt (telefon/forældreintra).
· Vi er til at få fat i, hvis du har brug for det.


Undervisningen i Faserne tager afsæt i de lovmæssige krav om synlige og klare mål - naturligvis målrettet det enkelte barns udvikling. Det er også muligt at gå i klub på alle årgange.